Beauty

Beauty // Maj Favoritter

Jeg havde egentlig tænkt jeg ville lave en video med mine maj favoritter, men lys osv. drillede mig helt vildt, så nu får i den med billeder og en masse tekst.

Vi har fået NYX inde på mit arbejde, Matas på hovedbanegården, så mine favoritter bærer lidt præg af det 😉 I får ikke swatches af NYX eller Gerard cosmetics, da jeg har planlagt mere dybdegående indlæg omkring dem.

Jeg har købt alle produkter selv!

Lets get started!

 

maj.favoritter

 

NYX Highlight & contour palette – 199,- i matas (man kan finde dem billigere på nettet)

Første favorit er min contour palette, jeg har en del contour produkter, men da vi fik dem her hjem inde i butikken, kunne jeg ikke gå hjem uden.

Jeg går ikke mega meget i dybden med den, da jeg som sagt har har planlagt et indlæg om den, måske en video hvor jeg bruger den.

Jeg er blevet vildt glad for paletten, den har både dejlig varme farver til at bronze mit ansigt og lidt koldere toner til at lave contour med. begge highlightere er to-die-for! Ville købe paletten bare for de to skønheder! De alle sammen meget lækre at arbejde med og nemme at blende.

 

Kiehls ultra facial cream – 185,- for 50ml (kan købes i matas, eller billigere i lufthavnen.)

Jeg var i magasin med min veninde og kom forbi deres Kiehls afdeling, hvor der stod den sødeste ekspedient og tilbød os prøver. Vi fik en god snak om deres produkter og vores hud og behov. Jeg har enormt tør hud og jeg fik en prøve med hjem af deres mest populære creme. JEG ELSKER DEN! Det sjældent en creme giver min hud nok fugt, men den her gør min hud så lækker!

Jeg er sikker på at den her skal købes, min far er tit i lufthavnen, så jeg kan heldigvis lokke ham til at købe den lidt billigere, for jeg er virkelig blevet glad for den!

 

Rimmel Good to glow // Soho glow – 69,95,- i matas

Jeg har haft den her længe og egentlig ikke brugt den ret meget, men jeg prøvede den sammen med mine nye mini svampe fra M.cosmetic og resultatet blev virkelig lækkert!

Når jeg har brugt en pensel, synes jeg den har fjernet min makeup nede under, men når jeg dupper den på med min svamp, så får jeg en lækker glowy hud. Den dufter en smule, men faktisk ikke dårligt. Den har en smule shimmer, men intet decideret glimmer, så  jeg er faktisk blevet ret glad for den og synes den er meget undervuderet!

rimmel.sohoglow

 

E.l.f baked eyeshadow // Moonlight serenade 45,- (på elfcosmetics.dk)

Den her har ligget længe i min skuffe, men så besluttede jeg at prøve den som highligter og jeg er fan! (swatch længere nede)

jeg bruger den uden fix plus, hvilket jeg ellers ville gøre med baked produkter, men den giver et fint diskret guld shine. I kan godt mærke jeg er bidt af en gal highlight for tiden 😀

 

Youngblood pressed blush // petal (den er modtaget i goodiebox,tror det en luksus prøve og mindre end normalt)

Okay det har været en måned i gemmernes tegn. Den her modtog jeg for 100 år siden med goodiebox og jeg troede egentlig det var en øjenskygge. Så så jeg den lækreste farve blush og kom i tanke om den her, der minede om, så jeg gik hjem og fandt den frem og opdagede det var en blush!

Den ligger så fint og giver bare en lille smule glød til kinderne, det sådan en blush der passer til alle makeup look. Den indeholder en smule shimmer, men det meget meget lidt og det ses næsten ikke når den er på kinderne. Jeg har brugt den næsten hver dag siden jeg genfandt den.

 

swatch

Øverst – Elf baked eyeshadow // Nederst – Youngblood blush

 

Color Club smooth operator 54,– (hos minta.dk, kan også købes hos nicehands.dk, men en smule dyrere)

Jeg prøvede den her basecoat hjemme hos min veninde og blev ret vild med den. Det er en ridgefiller, hvilket jeg egentlig ikke har behov for, men jeg oplever at min neglelak ligger pænere og mere smooth, hvilket er et stort plus. Min lak holder en smule længere, men er ikke den bedste til at snakke holdbarhed, da jeg enten piller, eller skifter min lak ud ret ofte.

 

NYX Lingeri liquide lipsticks 70,- (i matas)

Da de her ankom til Matas, kom de direkte med mig hjem.. Jeg har endnu en, men jeg har glemt den hos min veninde efter en bytur. Jeg laver et indlæg med swatces, så snart jeg får den sidste tilbage, så går ikke for meget i dybden.

De super lækre at have på læberne, en smule til den tørre side, men de holder mega længe og det nogle rigtig lækre farver.

 

Gerard cosmetics hydramatte lips 90,-  (Hos beautybay.com)

De her minder om dem fra NYX, formlen er en smule mindre mouse agtig og de er ikke ligeså vedholdne som NYX. Tilgengæld er emballagen og farverne virkelig lækre. Jeg laver et swatch indlæg og dybere anmeldelse seperat. Jeg har brugt dem mange gange i den her måned.

 

 

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar